| |
Profil
Mit navn er Carsten Bjerre, og min interesse for IT og Internet
startede allerede før, der var noget, der hed Windows.
Dengang måtte man skrive sidelange koder, hvor vi i dag bare
trykker på en knap med musen.
Min
første hjemmeside lavede jeg, da én af mine brødre
begyndte som tryllekunstner i sin fritid en gang i 90érne.
Jeg har flere gange spurgt ham, om vi ikke snart skal modernisere
siden lidt, men han siger, at den giver så mange kunder, at
han ikke vil ændre det mindste på den. Det er jo kunden,
der bestemmer.
Grunden
til at jeg specielt henvender mig til små og mellemstore virksomheder
er, at jeg selv har haft mindre forretninger i mange år; først
som håndværksmester og senere som restauratør.
Derudover har jeg kørt som salgskonsulent i flere år
og besøgt netop den type virksomheder. Dette har givet mig
stor forståelse for, hvad netop dette segment lægger
vægt på.
Derudover
er jeg amatørfotograf, og kan derfor også hjælpe
med billeder til din hjemmeside.
Alt i alt føler jeg mig godt klædt på til at
udforme hjemmesider til små og mellemstore virksomheder.
Ring
eller skriv, så finder vi helt sikkert ud af noget!
|
|

Indehaver
Carsten Bjerre
Min
uddannelsesmæssige baggrund
er blandt andet:
"Edb-Markedsøkonom m/strategi, organisation og
ledelse"
"Mesterskole" m/ faglig kalkulation, regnskab og
erhvervsjura
"IT-Administrator" m/ netværk
|